Bordtennis er godt, fordi det er mere skånsomt for krop og lemmer end mange andre sportsgrene. Det egner sig specielt godt til den ældre og ikke så trænede krop.
Bordtennis er på den ene side en sport, der – udført på eliteplan – er en krævende sportsgren. Men samtidig fungerer sporten også, selv om du ikke er toptrænet, fordi bordtennisbordet og området hvor boldene slås hen, foregår på et begrænset område.
Bordtennisbolden har lethed og fart over sig, og du ved ikke, hvor din modstander slår bolden hen. Det tvinger dig til at bevare ro og overblik, samt være hurtig på bat, arm og krop for at returnere bolden.
Disse ting i kombination er sundt for hjerne og balanceevne.
Puls og vejrtrækning udfordres under bordtennisspillet, men ikke så voldsomt som ved mange andre sportsgrene.
De kontrollerede bevægelser, pointregnskabet samt serve-og modtagerækkefølgen er godt for den ældre krop og hjerne.
Kom godt i gang med bordtennis
I bordtennis kan alle være med, idet alle niveauer kan få gang i bat og bold.
Så har du mod på at afprøve bordtennis, og er over 60 år, så kontakt vor lokale sportsforening, OBs ældreafdeling, og hør nærmere om mulighederne.
Netop bordtennis kan være din indgangsportal til at begynde at røre dig, selvom du aldrig har været sportsaktiv før.
Med bordtennis bliver din fysiske form, reaktions-og balanceevne udfordret. Derfor reduceres risikoen for at pådrage dig bl.a. faldskader i dagligdagen, idet fysik, balance-og reaktionsevne optrænes.
Men det vigtigste i bordtennisspillet i ældreafdelingen, er det sociale aspekt .
Smil, latter, bevægelse og konkurrence holder os ældre – evigt unge !