Referat fra årsmøde 20.05.2026

  1. Valg af dirigent.
    Ole Larsen blev enstemmigt valgt.
    Ole Larsen oplyste, at indkaldelse er sendt ud, som det foreskrives.
    Ole Larsen gennemgik dagsordenen.
  2. Årsberetning ved formand, Per Justesen.
    Per Justesen oplyste, at hans beretning omfattede perioden fra sidste årsmøde den 21 maj 2025 til årsmødet den 20 maj 2026. Han fornemmede, at det havde været et godt år for OB´s ældreafdeling.
    På nuværende tidspunkt omfattede medlemstallet 107 medlemmer, hvilket var 7 mere end året før.
    Dagligt fremmøde var på ca. 40 medlemmer. Ingen måtte vente i længere tid på at komme til at spille ved bordene. Maksimalt kunne der opstilles 12 borde.
    Det sociale aspekt i klubben var fortsat utroligt velfungerende på mange måder, til glæde for alle.
    Mange deltagere var fortsat med til udenbys stævner både på Fyn og i Jylland. Hovedforeningen var fortsat ind over med delvis betaling af bustransport til stævner i Jylland.
    Vores afvikling af stævner i eget regi var fortsat med stævner i både kasernehallen og i Idrætshallen, med mange deltagere fra andre klubber, både som singlestævner og doublestævner.
    Ældreafdelingen havde samtidig været meget deltagende som hjælpere ved store stævner, som Hovedafdelingen afholdt. Nogle af ældreafdelingens medlemmer havde også en hjælpende funktion på Stadion, til gavn for afdelingens økonomi.
    Ob´s ældrepokal for 2026 var blevet tildelt til Ole Mathiesen.
    Flere sociale tiltag ”ud af huset” var også blevet afholdt, til stor fornøjelse for mange af afdelingens medlemmer.
    Administrativt lovede formanden, at betaling af årskontingentet fremover ville blive ordnet mere gnidningsfrit.
    Til sidst takkede formanden OB´s ældreudvalg for godt samarbejde i det forløbne år. Ligeledes takkede formanden, Jane Otto og Georg Sveistrup, for at stille op til arbejde i udvalget.
    Formanden takkede også medlemmerne for velvilligt at hjælpe til ved mange andre funktioner i den daglige hverdag omkring stævner, kaffebrygning, oprydning, spil, m.m.
    Ole Larsen spurgte ind til, om der var bemærkninger til formandens beretning, hvilket ikke var tilfældet.
  3. Orientering vedrørende ældreafdelingens økonomi ved kasserer, Peter Rolaj.
    Peter oplyste, at der var et indestående ved årsskiftet 2025 til 2026, på lige under 30.000 -kr.
    Et par medlemmer havde ved ølsalg på Odense stadion skaffet donation til ældreafdelingen på 3.800,-kr.
    Peter foreslog, at kontingent for 2027 blev uændret 1.200, – kr, hvilket blev vedtaget af medlemmerne.
  4. Behandling af indkomne forslag.
    Forslag om billede med navn af alle medlemmer på ældreafdelingens hjemmeside fremlagt.
    Et medlem ønskede ikke dette. Ønskede at være anonym.
    Forslaget blev diskuteret, men udvalget skønnede, at dette ikke kunne effektueres.Et andet forslag var anvendelse af navneskilt under spil, hvilket blev diskuteret men ikke effektueret.
  5. Valg af medlemmer til ældreudvalget.
    Formanden var på valg og blev genvalgt.
    Hans Jensen ønskede at udtræde af udvalget.
    Claus Mogensen ønskede at udtræde af udvalget.
    Jane Otto, Georg Sveistrup, Regitze Vrads og Charlotte Wolfhagen blev valgt til udvalget.
    Sekretær Kirsten Hansen og kasserer Peter Rolaj, var ikke på valg.
  6. Evt.
    intet at bemærke.

Formanden takkede for god ro og orden. Til sidst udbringes et trefoldigt leve for vores klub.