|
ITTF’S BORDTENNISLOVE 2.1 Bordet 2.1.2 Spillefladen omfatter ikke bordpladens lodrette sider. 2.1.3 Spillefladen må bestå af et hvilket som helst materiale, som skal give et ensartet opspring på ca. 23 cm, når en standard bold falder mod denne fra en højde på 30 cm. 2.1.4 Spillefladen skal være ensartet mørkfarvet og mat og med en hvid sidelinje på 2 cm langs hver bordside på 2,74 m og med en hvid endelinje på 2 cm langs hver bordende på 1,525 m. 2.1.5 Spillefladen skal være delt i to lige store bordhalvdele af et lodret net, som placeres parallelt med endelinjerne og som skal dække begge bordhalvdeles bredde. 2.1.6 Til doubler skal hver bordhalvdel deles i to lige store halvdele af en hvid midterlinje, 3 mm bred, som løber parallelt med sidelinjerne. Midterlinjen skal betragtes som en del af hver bordhalvdels højre side. 2.2 Netudstyret 2.2.2 Nettet skal være ophængt i en snor, som i hver ende skal være fastgjort til en lodret stolpe på 15,25 cm. Hver stolpes yderside skal være 15,25 cm uden for sidelinjen. 2.2.3 Nettets øverste kant skal i hele sin længde være 15,25 cm over spillefladen. 2.2.4 Nettets underste kant skal i hele sin længde slutte så tæt som muligt til spillefladen, og nettets ender skal slutte så tæt som muligt til netstolperne. 2.3 Bolden 2.3.2 Bolden skal veje 2,7 gram. 2.3.3 Bolden skal være lavet af plastisk materiale, og skal være hvid eller orange samt mat. 2.4 Battet 2.4.2 Mindst 85 % af bladet målt i tykkelse skal være af naturtræ; et klæbrigt lag i bladet må være forstærket med fibre, såsom carbonfibre, glasfibre eller komprimeret papir, men må ikke være tykkere end 7,5 % af den totale tykkelse eller 0,35 mm, mindste mål gælder. 2.4.3 En side af bladet der benyttes til at slå til bolden, skal være belagt med enten ordinært pimple gummi med knopperne udad med en total tykkelse inkl. klæbestof på max. 2,0 mm eller 2.4.3.1 Ordinært pimple gummi er et enkelt lag af uporøst gummi, ægte eller syntetisk, med knopper jævnt fordelt på overfladen i et antal af mindst 10 og højst 30 pr. cm2. 2.4.3.2 Sandwich gummi er et enkelt lag af porøst gummi dækket med en enkelt ydre belægning af ordinært pimple gummi, hvor pimple gummiet højst må være 2,0 mm tykt. 2.4.4 Belægningen skal dække bladet overalt og må ikke gå udenfor bladets område, bortset fra at området nær skaftet hvor fingrene placeres må være uden belægning eller dækket med et hvilket som helst materiale. 2.4.5 Bladet, ethvert lag i bladet samt enhver belægning og klæbestof på en side som benyttes til at slå til bolden skal være sammenhængende og af ensartet tykkelse. 2.4.6 Den synlige overflade af enhver batside, med eller uden belægning, skal være mat og klar rød (pr. 1. oktober 2021 må andre farver end rød anvendes) på den ene overflade og mat og sort på den anden overflade. 2.4.7 Belægningen må kun anvendes uden nogen form for fysisk, kemisk eller anden behandling. 2.4.7.1 Mindre afvigelser fra ensartet dækning eller ensartet farve på grund af tilfældig beskadigelse eller brug kan tillades, forudsat at overfladens karakter ikke ændres væsentligt. 2.4.8 Før kampens start og hver gang en spiller skifter bat i en kamp, skal han vise modstanderen og dommeren det bat, som han ønsker at bruge og skal tillade dem at undersøge dette. 2.5 Definitioner 2.5.2 Bolden er i spil fra det sidste øjeblik, hvor den ligger stille i håndfladen på den frie hånd, før den med fuldt overlæg kastes op som en serv og indtil rallyet er afsluttet som ombold eller som pointgivende. 2.5.3 En ombold er et rally, hvor resultatet ikke tæller. 2.5.4 Et point er et rally, hvor resultatet tæller. 2.5.5 Bathånden er den hånd, som holder battet. 2.5.6 Den frie hånd er den hånd, som ikke holder battet, den frie arm er den arm som den frie hånd sidder på. 2.5.7 En spiller rammer bolden, hvis han rammer den i spil med sit bat, der holdes i hånden eller med sin bathånd nedenfor håndleddet. 2.5.8 En spiller obstruerer bolden, hvis han eller noget han er iklædt eller bærer, rører bolden i spil, når den er over eller bevæger sig imod spillefladen uden at have ramt hans egen bordhalvdel efter at modstanderen sidst har ramt bolden. 2.5.9 En server er den spiller, som skal ramme bolden først i et rally. 2.5.10 En modtager er den spiller, som skal ramme bolden som den anden i et rally. 2.5.11 En dommer er den person, som er udpeget til at styre en kamp. 2.5.12 En assisterende dommer er den person, som er udpeget til at assisterer dommeren med visse afgørelser. 2.5.13 Alt en spiller er iklædt eller bærer, omfatter alt, som han er iklædt eller bærer fra starten af et rally, bortset fra bolden. 2.5.14 Endelinjen skal betragtes som ubegrænset forlænget i begge retninger. 2.6 Serven 2.6.2 Serveren skal derefter kaste bolden næsten lodret opad uden at tilføre spin, så den løfter sig mindst 16 cm fra den frie hånds åbne håndflade og derefter falder uden at ramme noget indtil den bliver ramt. 2.6.3 Når bolden er for nedadgående, skal serveren ramme den således, at den først rører hans bordhalvdel og derefter direkte rører modtagerens bordhalvdel. I double skal bolden først røre serverens højre bordhalvdel og derefter modtagerens højre bordhalvdel. 2.6.4 Fra servens begyndelse og indtil den bliver slået til, skal bolden være over bordfladens niveau og bag serverens endelinje og den må ikke være skjult for modtageren af serveren eller hans doublemakker eller af noget de er iklædt eller bærer. 2.6.5 Så snart bolden er kastet opad, skal serverens frie arm og hånd fjernes fra området mellem bolden og nettet. Området mellem bolden og nettet skal fastlægges som værende mellem bolden, nettet og nettes uendelige forlængelse i højden. 2.6.6 Det er spillerens ansvar at serve således, at dommeren eller den assisterende dommer er overbevist om, at spilleren opfylder kravene i reglerne, og begge må afgøre at serven ikke er lovlig. 2.6.6.1 Hvis dommeren eller den assisterende dommer ikke er sikker på, at serven er lovlig, kan han første gang det sker i en match, afbryde spillet og advare spilleren herom, men enhver efterfølgende serv, fra enten den samme spiller eller hans doublemakker, som ikke er klart lovlig skal anses for at være ulovligt udført. 2.6.7 Undtagelsesvis kan der ses bort fra kravene til en korrekt serv, hvis dommeren er overbevist om at overholdelse heraf forhindres af et fysisk handicap. 2.7 Returneringen 2.8 Spilleorden 2.8.2. I double, bortset fra situationer som beskrevet i 2.8.3 skal serveren først udføre en serv, hvorefter modtageren skal udføre en returnering, derefter skal serverens partner udføre en returnering, hvorefter modtagerens partner skal udføre en returnering. Herefter skal spillerne fortsætte med returneringer i den nævnte rækkefølge. 2.8.3 Hvis to spillere, hvor mindst en er kørestolsbrugere på grund af fysisk handicap spiller double sammen skal serveren først udføre en serv, modtageren skal derefter udføre en returnering, men derefter må en hvilken som helst af spillerne i det fysisk handicappede par udføre returen. 2.9 Ombold 2.9.1.1 hvis bolden i en serv berører nettet, forudsat serven i øvrigt er korrekt, eller at modstanderen eller dennes partner obstruerer bolden. 2.9.1.2 hvis der serves, når den modtagende spiller eller par ikke er klar, forudsat at hverken modtageren eller hans partner forsøger at ramme bolden. 2.9.1.3 hvis spilleren forhindres i at udføre en serv eller returnering eller i øvrigt i at overholde lovene på grund af forstyrrelser udenfor spillerens kontrol. 2.9.1.4 hvis spillet afbrydes af dommeren eller den assisterende dommer. 2.9.1.5 hvis en modtager er kørestolsbruger på grund af fysisk handicap og bolden i en serv, forudsat at serven i øvrigt er korrekt: 2.9.1.5.1 efter at have berørt modtagerens halvdel hopper tilbage mod nettet. 2.9.2. Spillet kan afbrydes: 2.9.2.2 for at igangsætte det hurtige afviklingssystem. 2.9.2.3 for at advare eller straffe en spiller eller rådgiver. 2.9.2.4 hvis spillet forstyrres af omstændigheder, som kan påvirke resultatet af et rally. 2.10 Et point 2.10.1.1 hvis hans modstander ikke gennemfører en korrekt serv. 2.10.1.2 hvis hans modstander ikke gennemfører en korrekt returnering. 2.10.1.3 hvis bolden, efter at han har udført en serv eller returnering, rammer andet end netudstyret før modstanderen rammer bolden. 2.10.1.4 hvis bolden passerer udover hans bordhalvdel eller udover endelinjen uden at have ramt hans spillehalvdel efter at være blevet slået til af en modstander. 2.10.1.5 hvis bolden efter at være ramt af en modstander passerer gennem nettet eller mellem nettet og netstolperne eller mellem nettet og spilleoverfladen. 2.10.1.6 hvis hans modstander obstruerer bolden. 2.10.1.7 hvis hans modstander med overlæg mere end en gang i træk. 2.10.1.8 hvis hans modstander slår til bolden med en side af battet, hvis overflade ikke opfylder kravene i 2.4.3, 2.4.4 og 2.4.5. 2.10.1.9 hvis hans modstander eller noget andet denne er iklædt eller bærer, sætter spillefladen i bevægelse. 2.10.1.10. hvis hans modstander eller noget andet denne er iklædt eller bærer rører netudstyret. 2.10.1.11 hvis hans modstanders frie hånd rører ved spillefladen. 2.10.1.12 hvis en doublemodstander slår til bolden, når det ikke er hans tur i henhold til den etablerede opstilling som første server og første modtager. 2.10.1.13 som beskrevet under det hurtige afviklingssystem (2.15.4). 2.10.1.14 hvis begge spillere eller par bruger rullestol som følge af fysisk handicap og: 2.11 Et sæt 2.12 En kamp 2.13 Rækkefølge for serv, modtagning og ende 2.13.2 Når en spiller/par har valgt at serve eller modtage først eller at starte i en bestemt ende, får den anden spiller/par det andet valg. 2.13.3 Efter hver 2 points, der er scoret, skal den spiller eller det par, der har modtaget, være server eller servepar. Serveskiftet fortsætter sådan, indtil sættet er slut, med mindre begge spillere eller par har opnået 10 points eller det hurtige afviklingssystem er taget i anvendelse, hvor den samme rækkefølge af server og modtager skal anvendes, men hvor der skiftes serv efter 1 point. 2.13.4 I ethvert sæt i en double vælger det par, som har retten til at serve først, hvilken spiller der server først. I første sæt beslutter det modtagende par, hvilken spiller der modtager først. I de følgende sæt gælder, at når det par, som har retten til at serve først, har valgt hvilken spiller, der server først, skal den første modtager være den spiller, som servede til serveren i det foregående sæt. 2.13.5 Ved hvert serveskift i doubler skal foregående modtager være server, og partnere til den foregående server skal være modtager. 2.13.6 Den spiller eller det par, der servede først i et sæt, skal begynde som modtager i næste sæt af kampen. I sidste mulige sæt i en double skal modtagerne bytte opstilling, når det første par opnår 5 points. 2.13.7 Den spiller eller det par, der starter i én ende i en match, skal starte i den anden ende i matchens næste sæt. I sidste mulige sæt af en kamp bytter spillerne eller parret ende, når en spiller eller et par har opnået 5 points. 2.14 Forkert server, modtager eller ende 2.14.2 Hvis spillerne ikke har byttet ende, da de skulle have gjort det, skal spillet afbrydes af dommeren, så snart fejlen opdages, og skal fortsætte med den stilling, som er opnået, og med spillerne på den plads, som de skulle have indtaget i henhold til opstillingen ved kampens start. 2.14.3 Under alle omstændigheder skal alle points, opnået før fejlen blev opdaget, tælle. 2.15 Det hurtige afviklingssystem 2.15.2 Det hurtige afviklingssystem skal ikke sættes i gang såfremt der i det pågældende sæt er scoret 18 points. 2.15.3 Hvis bolden er i spil, når tidsgrænsen nås, skal spillet afbrydes af dommeren og genoptages ved serv udført af den spiller, der servede i det rally, som blev afbrudt. Hvis bolden ikke er i spil når det hurtige afviklingssystem skal sættes i gang, skal spillet genoptages ved serv udført af modtageren i det foregående rally. 2.15.4 Derefter server hver spiller skiftevis for 1 point indtil sættets afslutning, og hvis den modtagende spiller eller modtagende par foretager 13 korrekte returneringer, scorer modtageren 1 point. 2.15.5 Anvendelsen af det hurtige afviklingssystem ændrer ikke på rækkefølgen af server og modtager, således som dette er defineret i afsnit 2.13.6 2.15.6 Hvis det hurtige afviklingssystem er taget i anvendelse, skal matchen afvikles efter dette system indtil matchen er slut. Kilde: Bordtennis Danmark.- Opdateret 19. september 2019 Nedenfor er link til de officielle ITTFs regler i alt 251 sider – på engelsk – fra 1.1.2024 (sidst offentligjorte ). ( Selve bordtennisreglerne side 38 – 44 ! ) https://documents.ittf.sport/sites/default/files/public/2024-02/2024_ITTF_Statutes_clean_version.pdf |
REGELRYTTEREN”ˋs regelgennemgang fra nyhedsbrevene i 2025:
I Januar måned skal vi se på servereglerne, det er det afsnit i ITTF´S regler, som benævnes: 2.6 Serven.
Hvordan server man lovligt? Det er ikke svært, men “Regelrytteren” har konstateret, at det i ældre-afdelingen er svært (sjældent) at serven bliver udført efter reglerne, altså lovligt. Måske kender man ikke servereglerne, eller måske vil man ikke følge reglerne, men mest af alt skønner “Regelrytteren”, at man har fået en dårlig og ulovlig vane. En vane der skal aflæres. Det er OBs-ældreafdelings nytårs-fortsæt !
Reglen er: Man skal ved serven have bolden placeret i håndfladen (altså ikke ude i fingrene), og i en flad/åben hånd. Hånden skal være placeret bag bordets endeflade (men gerne udenfor sidefladerne) og synlig for modtageren, dvs over bordhøjden. Bolden skal kastes mindst 16 cm. op (gerne meget mere, så kan man nemlig få mere skru på bolden – se senere), og så lodret som muligt. Bolden må først slås med battet, når den har nået toppunktet og er på vej ned, og slaget med battet skal foretages over bordhøjden og bag endefladen, så modstanderen kan se slaget.
Det var reglerne for selve slaget på bolden, så er der også regler for boldens retning. I single skal bolden efter batslaget ramme een gang på et vilkårligt sted på egen bordhalvdel og een gang på et vilkårligt sted på modstanders bordhalvdel, dog uden at berøre nettet, herefter er bolden i spil og almindelige regler gælder. I double skal bolden ramme egen højre bordhalvdel een gang og modstanderens højre bordhalvdel een gang, igen uden at ramme nettet. Bordets midterlinier (3 mm) medregnes til bordhalvdelene. Det er det punkt af bolden som rammer bordet som gælder, ( og ikke som i f.eks fodbold, hvor hele bolden skal være over linien). Jeg har konstateret, at der i double kan opstå uenighed, om at bolden ikke har ramt på modstanderens højre bordhalvdet og således er ulovlig, (“gammel”). Jeg kan ikke se eksakte officielle regler for løsning af sådanne tvivlstilfælde. Nogle mener, at det er modtageren, som vurderer disse situationer, men det er ikke beskrevet i regel 2.6, hvorfor det gode humør og konduiten må tage over, evt. med en salomonisk omserv.
Hvordan er reglerne for serverækkefølgen i double ? Det par, som vinder serveretten efter lodtrækning, vælger førsteserver. Herefter vælger modtagerparret første modtager. Ved alle efterfølgende sæt vælger først servende par førsteserveren, mens modtageren skal være den, som ikke modtog bolde fra førsteserveren i forudgående sæt. Dvs., at den måde man i ældreafdelingen fortolker 1-er og 2-er gennem hele kampen, ikke er i overensstemmelserne med de officielle regler. Men sådan gør de i ældreafdelingen, og det fortsætter de med !
Reglerne beskriver ikke, hvordan man taktisk kan bruge serven. Men serven er et vigtigt våben. (Det gælder jo om at få point). Selvfølgelig (?) kan man skrue serven så meget, at bolden ikke bliver returneret til egen bordhalvdel. Men man kan også serve på en sådan måde, at bolden returneres til en side og/eller i en højde, så man har bedst mulighed for efterfølgende at vinde bolden f.eks. med et smash. Det er også ofte pointgivende, at variere sine serv. Hvis man først underskruer bolden, så modstanderen slår i nettet, kan det være “smart”, at overskrue næste serv, så den flyver for langt. Eller omvendt. Dvs., det er smart, at have et lovligt “servesortiment” i baghånden (og i forhånden).
Regelrytteren” tager i Februar måned reglen/betegnelsen “let” op. Det er regel 2.9 i ITTFs officielle regler.
Hvad betyder “let” ? Hvor kommer ordet “let” fra ? Hvornår er der “let” ?
“Let” betyder, at bolden skal spilles om. “Let” er sandsynligvis en omskrivning/forkortelse af et gammelt engelsk ord “laetan eller snarere lettan” som betyder blokere eller forhindre. Eller måske kommer “let” fra det franske ord for net, som er “filet” .
I ældreafdelingen bruger vi ordet “ombold”, men rettelig burde vi anvende ordet let. Men vi siger ombold, – og det bliver vi (nok) ved med !
Men hvornår er bolden “let” – hvornår er der “ombold”
Der er ombold, når der under et “rally” opstår et uregelmæssigt forhold som berettiger, at bolden spilles om eller forfra.
Hov, der var et nyt ord: “rally” ! Rally betyder for praktiske forhold, at bolden er i spil. -Og bolden er i spil, fra det øjeblik den forlader den flade håndflade ved serven, indtil den ikke rammer den tilsigtede bordhalvdel. F.eks bliver slået i nettet, rammer gulvet, væggen, loftet eller en spillers krop eller bat. Dog er det ikke lovligt med krop eller bat, at forhindre modstanderens returbold at ramme egen bordhalvdel. I al enkelthed får man point, hvis man er den sidste som rammer modstanderens bordhalvdel ! (Bordtennis i en nøddeskal !)
Under hvilke omstændigheder er der ombold – let:
- Der er ombold, når bolden efter serv ved første passage af nettet berører nettet, men i øvrigt rammer korrekt på modstanders bordhalvdel. Så er der let – net- ombold !
- Der er ombold, når der optræder en uventet distraktion i omgivelserne under et rally. F.eks. når der kommer en “fremmed bold” ind i spilleområdet (ofte efterfulgt af en “ubetænksom” boldhenter). Det kræver dog, at der promte og tydeligt fra en vilkårlig spiller siges “ombold”, inden pågående rally/bold er afgjort. En distraktion kunne også være, at lyset i hallen slukkes eller ved anden uventet begivenhed f. eks. jordskælv (sjældent) !
- Der er ombold, når en spiller i et igangværende rally opdager forkert spiller orden – og gør tydeligt opmærksom herpå, inden bolden er afgjort. Hvis man først efter, at bolden er afgjort opdager “fadæsen”, tæller resultatet af sidst spillede bold såvel som alle evt. tidligere spillede bolde med forkert opstilling tæller.
- Der er ombold, hvis serven er udført (bolden sat i spil) inden modstander/modstandere er klar til at spille. Modtageren må i dette tilfælde dog ikke forsøge at slå til bolden.
- Når “expedit system” træder i kraft. Nå, det har man nok aldrig hørt om ? Hvad er “expedit system”? Når et sæt varer mere end 10 minutter før 18 point er opnået, kan sæt-forløbet accelereres med iværksættelse af “expedit system” spil. Hvis bolden ikke er afgjort inden 13 passager af nettet, har serveren tabt pointet. Det har vi vist aldrig været ude for, men sådan en regel findes ! (Regel 2.9.2.2)
- Der er ombold, hvis bolden bliver defekt under et igangværende rally (sjældent). Nok en afart af pkt. 2 – uventet distraktion.
Det var ”Regelrytteren’s” orientering om ombold-reglerne ITTFs regel 2.9, – det var da “let”!
I Marts måned vil “Regelrytteren” gennemgå reglerne for vores kæreste eje, vores slagvåben, vores bat. Det er regel 2.4 i ITTFs officielle regler.
Allerede i første sætning i reglerne (2.4.1), konstateres en speciel regel, eller snarere en mangel på regler. Battet må have alle størrelser, alle former og en vilkårlig vægt. Jeg er dog ganske sikker på, at en kinesisk verdensstjerne og en middelmådig 75-årigt medlem af OBs ældreafdelingen ikke har fordel af at spille med samme dimension af bat. Naturligvis kræver et tungere bat med større slagflade en større kraft at bevæge (hurtigt) på grund af større inerti og øget luftmodstand og omvendt for et mindre bat. Men alle bat har ca. ens dimensioner. Jeg har ikke kendskab til, at nogen har “forsket” i fordele og ulemper for forskellige spillere og forskellige bat-dimensioner (areal af slagfladen). Måske findes et marked for “senior-bats” ?
Der er mange indviklede regler for battets struktur og belægning. Battet skal dog være stift, fladt og ensartet. Jeg formoder, at de bat, som er i handlen, er lovlige! (Men 85% af battets tykkelse skal i følge pkt. 2.4.2 være naturtræ, og belægningen må være op til 2 mm. på hver side i følge pkt. 2.4.3. Hvis man regner lidt på disse dimensioner kan battet opnå en total tykkelse på 5 cm.! Måske kan jeg ikke forstå reglerne eller regne?, men på alle de bat jeg har set, udgør centrumtræet noget mindre end de krævede 85% af total tykkelsen, snarere knap 50%). Et normalt bat er 1,4-1,5 cm. tykt ialt. Belægningen på battets 2 sider skal have forskellig farve, men ikke nødvendigvis ens belægnings-struktur. Overfladestrukturen må være med knopper (pimples) yderst, men er oftest glat, Den ene side skal være mat sort, mens den anden side skal (efter oktober 2021) ikke nødvendigvis være mat rød. Andre (mere sexede?) farver må anvendes, dog skal farven adskille sig fra sort, og skal være mat og klar (bright) dog ikke hvid eller gul, som kan forveksles med boldens farve. Battets (slagfladens) form er vilkårlig. Den kan være oval (standard), men også sekskantet, firkantet og endog et hjerteformet bat er lovligt. I (seriøse) turneringer har modstanderen (og evt. dommer) ret til at inspicere battet før kampen.
Et “normalt” bat måler ca. 14,9 cm på tværs.. Nethøjden skal være 15,25 cm. hvilket er ca. 3 mm mere end battets diameter, hvorfor vi i en snæver vending ofte bruger battet til at vurdere nethøjden. En handling som oftest foretages, når man (altså det elendige bat !) igen har slået bolden i nettet!
I April måned vil “Regelrytteren” gennemgå forskellige veldefinerede nedskrevne regler, men også ikke nedskrevne regler.
Regel 2.9.2.4 beskriver følgende: “ Hvis spillet forstyrres af omstændigheder, som påvirker resultatet af igangværende rally (rally = bold), så skal bolden spilles om (ombold-let). Men hvis en deltager kommer med generende støj (råb/udbrud), så betragtes bolden som tabt for den generende part. Denne regel begrænser vores entusiasme ved spillet og bør fortolkes lempeligt – også selvom man er bagud !
Regel 2.5.5 og 2.5.6 beskriver, at vi har 2 hænder! (Overraskende ?); een batbærende hånd og een ikke-batbærende hånd, – den frie hånd. Bolden må kun slås med battet incl. den batbærende hånd nedenfor håndleddet. Det vil med andre ord (nok) sige, at man skal have berøring med battet, ofte have battet i hånden, når bolden rammes. Regel 2.5.8 beskriver at kun battet – og den batbærende hånd – må ramme bolden under et rally, og reglen beskriver ligeledes at alt andet (krop, arme, ben eller tøj) ikke må berøre bolden, hverken før eller efter, at bolden er ramt af battet. Den spiller som berører bolden med andet end battet under et rally, har tabt pointet, uanset at man har spillet bolden eller ej.
Regel 2.10.1.9 og regel 2.10.1.11 beskriver, at en rally et tabt, hvis den frie hånd rører spilleflade, eller hvis man bevæger spillefladen. Dog må spillerens beklædning godt berøre spillefladen, men regel 2.10.1.10 indskærper, at intet (hverken tøj, bat eller hænder) må berøre netudstyret. Regelrytteren har dog observeret, at en spillers frie hånd (i modstrid med regel 2.10.1.11) ved oplagte “direktør-smash” har anvendt spillefladen/bordet af balancemæssige årsager i ældre-afdelingen. Regel 2.10.1.11 bør også fortolkes lempeligt, – også selv om man er bagud !
“Regelrytteren” sætter pris på entusiasme, morskab og spontanitet, omend ITTFś regler helst bør overholdes.
Regelrytteren” vil i Maj måned se på vores udstyr, fraset vores slagvåben, battet, som blev beskrevet i marts.
Regel 2.1 beskriver bordtennisbordet. Totallængden er 2,74 m, bredden er 1,525 m. Bordhøjden over gulv er 76 cm. Hvorfor disse mål er valgt er uvist for mig. Det synes ikke at disse “skæve” mål stammer fra “ikke skæve mål” i engelske tommer (Inches). Men pudstigt nok er bordbredden 10 gange mere end nethøjden ! Bordhøjden er 76 cm, hvilket er ca. normal spisebordshøjde. (Hjemmetræning ved spisebordet med mormors krystalglas, som skal rammes, kan derfor anbefales). Bordpladen kan være af et vilkårligt materiale. Dog skal en standardbold (se nedenfor) som tabes/slippes fra 30 cm.s højde skal hoppe ca. 23 cm. op igen. Farven af bordpladen skal være mørk ( og således ikke nødvendigvis blå eller grøn), bordarealet skal være mat med 2 cm. hvide kanter og en 3 mm. hvid midterlinie. I doubleserven tilhører denne hvide midterlinie den “lovlige” bordhalvdel både for både modtager og server.
Regel 2.2 beskriver netudstyret. Nethøjden er 15,25 cm (ca. 3-4 mm. mere end standard bat-bredden). Nettet er som tidligere beskrevet ofte generende højt, ligesom bordarealet også ofte er generende for småt. Nettets sidestolper er placeret 15,25 cm fra bordkanten (altså den samme mål som nethøjden!) og disse stolper fortolkes som en integreret del af nettet, dvs. hvis stolperne rammes, så er det reglen for at ramme nettet, som gælder.
Regel 2.3 beskriver bolden. Bolden skal være rund! !, (ja, det er klart defineret i reglen; fire-og trekantede bolde er således klare regelbrud). Boldens diameter er 40 mm. Før år 2000, var bolden mindre – nemlig 38 mm, men for at gøre spillet langsommere blev bolden gjort større. ( I specielle situationer kunne man ønske at bolden – såvel som battet – kunne være endnu større.) Bolden skal veje 2,7 gram, og farven skal være hvid eller orange med mat overflade. Dvs., at vores gamle godt brugte og efterhånden blanke bolde nok bør kasseres, En blank bold tager ikke så godt imod spin.
Regel 3.2.2 beskriver dresscode. Blusen skal være uden ærmer eller kortærmet, og bukser skal være shorts (dog må ældre “atleter” anvende lange bukser, aldersgrænse usikker – 70+? ). Tøjfarven skal være klart adskillelig fra boldfarven. Forsiden af trøje og shorts må ikke have tekst, eller tegninger, som kan forveksles med bolden.
( Regelrytteren har gennemgået påklædningen på flere herre-finale-deltagere ved flere OL-er og VM-er, og bemærker at regel 3.2.2 fortolkes noget lempeligt! )
Juni måneds nyhedsbrev fra “Regelrytteren” omhandler forhold, som ikke er omtalt i ITTFs regler. Forhold som dog som oftest kan afgøres eller fortolkes ud fra hvad der er “ret og rimeligt” eller “i overensstemmelse med ånden i bordtennis”.
- Det er ikke beskrevet i reglerne, at det er ulovligt midt i en bold (et rally) at skifte batbærende hånd. Det kunne jo være en fordel, at have battet i venstre hånd, hvis bolden kommer langt ude til venstre og vice versa. Denne handling er ikke ulovlig.
- Det er regellagt, at man ikke må berøre spille arealet med den såkaldt frie hånd, men man må godt berøre spille arealet med sin beklædning. Men det er nok ikke ulovligt, efter f.eks. efter et smash ind over bordet, at lægge kroppen/maven på bordet. Mens man ligger der, er det dog ikke lovligt, at obstruere en evt. returbold i at ramme egen bordhalvdel. Det er ej heller i følge reglerne, ulovligt at gå på spillearealet med henblik på at skyde genvej på tværs af bordet. Næppe lovligt efter ITTF’s ånd, men handlingen bør værdsættes i ældreafdelingen. Husk dog at tage skoene af, før spille bordet betrædes !
- “Regelrytteren” skønner, at det er ulovligt, at serveren såvel som servemodtager i servicesituationen ikke står stille. Således må serveren ikke tage tilløb (Birgit H.) Bolden skal i øvrigt også kastes lodret op (mindst 16 cm.), og servemodtageren må næppe vifte uroligt med battet, mhp at distrahere serveren.
- Det er ikke lovligt fysisk at forhindre en modtager i at returnere. Dette kunne være tilfældet, hvis modtageren skal returnere en høj bold med backspin. En bold som pga. back-spin returnerer mod egen bordhalvdel. Det er lovligt at overskride midterlinjen ved siden af bordet ved returnering af en sådan bold, dog må netudstyret ikke berøres.
- “Regelrytteren” har modtaget “enkelte!” forespørgsler om reglerne, når et bat under eller efter et rally forlader en spillers batbærende hånd. Denne impulsive handling, må nok i seriøse turneringer betragtes som uhensigtsmæssig og ikke i spillets ånd. Dog har “Regelrytteren” i flere forbindelser givet udtryk for glæden/entusiasmen ved spillet momentvis kan tage overhånd i ældreafdelingen i modstrid med ITTFs officielle regler, men handlingen bør begrænses – om muligt!
PS: Regelrytteren har måske begået en definitorisk fejl. I et tidligere nyhedsbrev (februar) har “Regelrytteren” skrevet, “at et rally begynder, når bolden forlader håndfladen”. Dette er måske ikke helt korrekt. Et rally starter først efter at bolden efter en serv har ramt modtagerens bordflade første gang. Serven omfatter perioden fra bolden forladen håndfladen og indtil den netop har ramt modtagerens bordflade første gang. Det kan synes ligegyldigt, at foretage denne præcisering. Men regler under serven er anderledes end regler efter serven. F.eks. kan der dømmes “let” eller “net” ved serven, men ikke efter serven. Det er også ulovligt at foretage serveslaget, således at modtageren ikke kan se slaget, mens slag f.eks under bordniveau, som ikke kan ses af modtageren, er tilladt under et rally. Denne præcisering er således ikke uden betydning.
Hermed er “Regelrytterens” gennemgang af udvalgte bordtennisregler afsluttet.